CIIA NZ Trip 2011

Nikolaj ( Ina's bror ) er ankommet. Hurra og stor gensynsglæde over hele linien. Han har haft en luksustur herned. Ikke synderligt jetlagged og dermed idag sammen med resten af familien, vores venner Murphy familien og en rar canadisk doktor, som også vikarierer i praksis, klar til den i måneder ventede vandretur gennem kløften Manawatu Gorge - den vestlige indgangsport til vidderne hvor vi bor.

Fint vejr og fantastisk landskab. Træbregner, slyngplanter og palmer(!) Duft af fugtig skov bund, krydret med lokale fugle - Tuis, Fantails og Wood pigeons. Store som små med gode ben. Energipiller på de rette steder og ikke megen piv. Frokost med udsigt til vindmøllepark på toppen af bjergene. Langt ned til landevejen og floden på bunden af kløften. Afslutning på dejlig gåtur stejl stejl nedstigning på skovtrapper og børnene gyngende i slyngplanter + legende omkring traktørstedet, hvor alle fik forfriskning som belønning ovenpå dagens strabadser. Hurra for en ordentlig vandretur og de små pigeben der var superseje idag!

Det er ret svært at tro på at halvdelen af vores tid her i Dannevirke er gået, men på den anden side er tiden jo gået godt og der er masser af den endnu. Det officielt blevet vinter, men det er stadigvæk shorts vejr - de fleste dage.

Vi er blevet adopteret af naboens kat. Som har gjort vores veranda til sit soveværelse og står klar hver morgen til at blive kælet og fodret. Rart ikke at skulle bekymre sig om at den bliver en sommerhus kat.

I fredags var der Pōwhiri for alle de nye elever i Annas skole. hele skolen deltog og alle drengene "dansede" Haka og pigerne dansede Whakaeke. Har svært ved at se en flok danske elever gøre det, piiinliiiigt. Jeg fik lov til at tale for manuhiri. Det gjorde jeg på dansk og derefter på engelsk. Heldigvis forbyder traditionen manuhiri at lave Haka, sådet må blive en anden gang :-) Derefter var der Hongi med en række af skolens lærer og ældre elever. Jeg er blevet rost meget for min tale af alle de voksne, der var til stede og som jeg har talt med sidenhen. Heldigvis var der en maori dreng, som jeg ikke kender, på åske 7 der uforbeholdent kommentere "You were boring" - befriende.

Sommetider falder vi over et produktnavn, som næppe ville slå an i Danmark.

"Toyota Vitz! verdens bedste bil, hatten er inklusiv"

Tja, man bliver jo aldrig for gammel til at lære...

Efter at være blevet helt ferm til at bage rugbrød - noget jeg får brug for hjemme i Spelt getthoen, idet Emmerys er gået konkurs - prøvede jeg i dag at lave lun leverpostej. Desværre kan man ikke få svinelever her i landet Så det blev med fårelever og lidt for meget mel og for lidt salt (hvilket ikke er NZs skyld som sådan, mere min egen lemfældige omgang med angloamerikanske målekopper; det går bare ikke at oversætte 1 cup til 2 dl + en sjat) Resultatet blev to fåre-lever-frikadeller i folieform. Selv om jeg er noget skuffet er det nok mest synd for pigerne; deres madpakker kommer til at sprede skræk og rædsel de næste par dage :-)